Bliv frivillig cykelkaptajn
Vil du cykle forrest på 16 cykelture i foråret/sommeren 2025 og samtidig gøre en forskel for psykisk sårbare?
Af Ida

Bliv frivillig cykelkaptajn og gør en forskel for psykisk sårbare.
Kan du lide at cykle, og vil du gerne hjælpe andre? Som frivillig cykelkaptajn cykler du forrest på 16 ture i foråret/sommeren 2025 og planlægger den ugentlige cykeltur (1-2 timer) fra et værested i Asnæs i projekt ‘Cyklende Fællesskaber’.
Formålet er at styrke trivslen og fællesskabet hos mennesker, der lever med psykisk sårbarhed. Fokus er på fællesskabet – ikke på antallet af tilbagelagte kilometer.
Du behøver ikke særlige cykel- eller socialfaglige forudsætninger. Men du skal have lyst til at sprede cykelglæde og danne ramme om fællesskabet. Vi klæder dig på til opgaven
Interesseret? Klik på linket herunder for at læse mere og udfyld formularen, eller send en mail til maria@cyklistforbundet.dk inden den 31. marts.