
Om dette arrangement
Oluf Høst fortolket af Jan Overgaard
Onsdag d. 9. august gratis adgang uden live musik kl. 12-12.30 og kl 14-14.30
Fredag d. 10. august gratis adgang uden live musik kl. 11-11.30 og kl 13-13.30
Gennem en uge i august kan man i PAKHUSgalleriet opleve Overgaards musikalske værk ’Vinterdagen dør’, som bygger på et af Høsts hovedværker af samme navn. I maleriet spøger stemningen af krigen ved Østfronten under 2. Verdenskrig og stilheden hos de pårørende, der efterlades, når en soldat drager i krig. I Overgaards værk projiceres lysbilleder frem for beskueren tilsat kunstnerens filmmusikalske fortolkning af stemningerne fra billederne.
Tre gange i løbet af ugen vil Jan Overgaard desuden i selskab med solist Liv Skotte optræde live med musikken i værket. Hold øje med vores hjemmeside
og Facebook for tidspunkter for liveoptrædener op mod udstillingen. Entré til udstillingen i forbindelse med koncerterne koster 150 kroner, ellers er der fri entré til udstillingen.
Ved åbningen d. 5. august vil musikken desuden opføres af bassist Rune Holberg og Janus Templeton på trommer.
Tider for live-optrædener i Pakhusgalleriet
Lørdag 5. august kl. 13-15 incl. jazzkoncert i Pakhuset kr. 150.-
Tirsdag 8. august kl. 13-13.30 i galleriet med Liv og Jan kr. 75.-
Torsdag 10. august kl. 13-13.30 i galleriet med Liv og Jan kr. 75.-
(Under billetknappen kan man vælge mellem de tre forskellige tider)