Lørdagsjazz
Simon Spang-Hanssen Song Book m. Mai Lan Doky
17.02.24
Kom til Pakhusets stemningsfulde og traditionsrige Lørdagsjazz med nationale og internationalt anerkendte kunstnere. Konceptet er simpelt: jazz, når det er bedst – kombineret med god stemning, kolde fadøl og lune frikadeller.
Saxofonist og komponist Simon Spang-Hanssen har i dette ’family affair’-projekt allieret sig med en af sine gamle musikerkammeraters meget talentfulde børn: Mai Lan Doky (vokal) og Ken Linh Doky (piano), der begge faldt i gryden som barn.
Udover rødder i jazzen har de også en baggrund i soul, R&B, reggae, afro-pop og caribisk musik. I orkestret krydres det alt sammen med David Besiakovs (trommer) forkærlighed for brasiliansk rytmik, hip-hop og funk foruden Anders Fjeldstads mesterlige spil på kontrabas og elbas.