Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
80 kroner for madbillet
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Folkekøkken

UDSOLGT - Folkekøkken, lokal musik med Ujævnt Terræn og Åben Mikrofon

21.03.24
Alle er velkomne, når vi hver torsdag fra januar til april inviterer indenfor til Folkekøkken med hyggeligt samvær og efterfølgende underholdning i form af enten lokal musik, dans, quiz og meget mere. Book din billet i forsalget.

Folkekøkkenet er en fast del af programmet for vores torsdage i Pakhuset. Det er et fællesskab, hvor borgere mødes på tværs af alder, køn og fritidsinteresser for at spise sammen og hygge sig. Maden bliver leveret af vores lokale kok, der altid disker op med både en kødret og en vegetarret. En hovedret koster kr. 80 (børn op til 12 år, kr. 30), mens dessert kan købes for kr. 15.

Efter spisning fortsætter aftenen med forskellig underholdning.

Menu

BBQ grillkøller m. timiankartofler, bearnaisesauce og salat

Vegetar: Spinattærte m. ricottaost, dahl linseret og gourmetbrød

Billet 

Du kan købe din madbillet og dessert på forhånd her på hjemmesiden. Det har vi indført for at undgå lange køventetider inden Folkekøkkenerne. Vælg mellem billet til tallerken med eller uden kød.

*OBS! Drikkevarer bestilles i baren på aftenen*

 

Underholdning denne torsdag: Lokal musik med Ujævnt Terræn og Åben Mikrofon

Ujævnt Terræn spiller bluesrock med kant og nerve, så fødderne ikke kan stå stille.

I front er Louise, der trykker den af og bringer sangene langt ud over scenekanten. Guitarerne håndteres kompetent af Jason og Allan, og Peter og Okker tager sig af det solide rytmiske grundlag på bas og trommer. Tilsammen en farlig, musikalsk cocktail, der nok skal sætte gang i selv de tungeste fødder.

Ujævnt Terræn opstod i 2023 som Så’Ka’Vi’Den. Det var et resultat af en udbrydergruppe, bestående af Jason og Louise fra Holbæk Musikskole, der ønskede at stå på egne ben. I musikværkstedet Nordlys blev Peter og Okker rekrutteret, og Allan blev fundet på Facebook. Så var kvintetten samlet, og der blev arbejdet målrettet mod at bygge et solidt repertoire op, og efter nogle måneder begyndte tingene at tage form.

Vi er faldet for blues/rock-genren med udtryksfulde sangerinder som Beth Hart, Etta James og Joanna Shaw Taylor, men numre af andre kunstnere som Gary Moore, Doors og Walter Trout er også taget med på repertoiret.

Ujævnt Terræn har eksisteret i sin nuværende form i et års tid og har allerede spillet en del koncerter, og vi elsker det og er meget passionerede omkring musikken.

 

Om Åben Mikrofon

Torsdage med lokal musik slutter af med Åben Mikrofon, hvor vi inviterer lokale musikere op på scenen for at spille for publikum og med hinanden. Undervejs vil en jammester styre slagets gang.

Hvis du ønsker at spille til Åben mikrofon, skal du henvende dig til jammesteren, som skriver dig på tavlen. Her kan du se, hvem der spiller hvornår – og hvis du har lyst til at spille med hos én af de andre, kan du byde dig til undervejs.