Tom Nagel Rasmussen

Billet: 120 DKK
Lørdag den 21. marts besøger Tom Nagel Rasmussen Aksen i Asnæs med sine musikalske fortællinger om livet som barn af kunstnerparret Halfdan Rasmussen og Ester Nagel.
Date
Tid
20:00 - 22:00
Sted
Aksen
Adresse

Centervejen 91,
4550 Asnæs
Danmark

Billet: 120 DKK
Bibliotek
Aksen - Asnæs

Tom Nagel Rasmussen inviterer publikum med på en både humoristisk og rørende tidsrejse gennem sin opvækst i et kunstnerhjem præget af varme, kreativitet og politisk engagement. Som søn af forfatterparret Ester Nagel og Halfdan Rasmussen deler han personlige erindringer, uddrag fra forældrenes breve og hidtil upublicerede dagbøger, der strækker sig helt tilbage til 1930’erne.

Fortællingerne bindes sammen af Toms egne musikalske fortolkninger af Halfdans tekster – blandt andet sange fra udgivelsen “og det var det” om Halfdans barndom på Christianshavn i 1920’erne.

En nærværende og vedkommende rejse gennem førkrigstiden, besættelsen og årtierne efter – fortalt indefra.