Benny Andersen er først og fremmest lyriker, men hans noveller er absolut også værd at sætte tænderne i. Det får man chancen for her i en samlet udgave af de tre novellesamlinger Puderne, 1965, Tykke-Olsen m. fl., 1968 og Over skulderen, 1983. Her fortælles især om den lille, uanselige mand, der kikser rundt i en absurd verden uden sammenhæng eller mening, hvor angsten for døden næsten kan tage pippet fra livet. Benny Andersens sproglige finurligheder og skæve blik på tilværelsen finder man også her, både hos manden med overskæg og det stråtækte smil, og hos ham der har lært om forskellen på mænd og kvinder af sin kone; det er noget med at stryge tændstikker den ene eller anden vej. Novellerne er - i højere grad end den Andersenske lyrik - præget af den tid, de er skrevet i, og de har ikke den magi eller tidløshed, som digtene har Men det er fine fortællinger af en af vores bedste forfattere, så de skal nok blive lånt og læst - det fortjener de i høj grad - men jeg tror ikke, vi kommer op i nærheden af publikums-successen fra hans Samlede digte, 1999