Udtrykket "Frasagn" som Merete Pryds Helle har valgt som undertitel på denne samling af ti fortællinger betyder ifølge ordbogen beretning, og anvendes i nutidig sprogbrug også om en usandsynlig historie. Begge betydninger af ordet dækker ganske godt indholdet, der nok rummer fortælling og episk sammenhæng, men alt andet end social og psykologisk realisme i gængs forstand. Fortællingerne blander det mytisk-filosofiske med grotesk realisme og en kropslig impressionisme der minutiøst og fintmærkende reflekterer nuet og øjeblikket. Det sidste er ikke mindst knyttet til kvindernes og børnenes verden, som spiller en meget fremtrædende rolle. Fortællingerne skifter bestandigt perspektiv og opleves med et udtryk fra bogen som små "virkelighedsjordskælv", hvor der åbnes kanaler ned til indre, skjulte rum i personerne, hvis fortrængninger, fantasier og erindringer pludselig vælter frem. Når man fascineres, mere end man måske forstår - og vel at mærke ikke oplever det som en svaghed - skyldes det MPH's smukke, billedskabende sprog, der skaber et univers læseren kan træde ind i og hele tiden undres over og udfordres af