Tilgængelighed på Vig Bibliotek

Kørestolstilgængelighed på Vig Bibliotek

Vig Bibliotek er et selvbetjent bibliotek*, placeret på Vig Skole og deler lokaler med skolebiblioteket.
Skolens elever har direkte adgang til biblioteket i skolens åbningstid.
*I det selvbetjente bibliotek er der ikke personale til stede. Du lukker dig selv ind, og som låner skal du klare dig selv.

Parkering
Afmærket p-plads til handicapparkering findes lige foran indgangen til biblioteket.

Adgang til Biblioteket
Indgangen til biblioteket ligger ud mod parkeringspladsen ved Vig Svømmehal/Vig Kultur- og Idrætscenter. Du får adgang til det selvbetjente bibliotek ved at registrere dit sundhedskort/lånerkort ved kortlæseren, som er monteret på en pæl, til højre for indgangsdøren og herefter indtaste din pinkode - døren bliver åbnet automatisk efter indtastning.
Ved udgang er der automatisk døråbning.

Handicaptoilet
Der er handicaptoilet i foyeren, med manual døråbning (90 cm). Der er armstøtter på højre og venstre side.

Bibliotekets indretning
Niveaufri adgang i hele biblioteket
Udlåns - og afleveringsautomat, højde 90 cm.
Biblioteket er et et-rums bibliotek.