Sådan søger og reserverer du

Hjemmesiden har et søgefelt. Du søger både i biblioteksbasen og i artikler på hjemmesiden.

Du søger i søgefeltet øverst på forsiden. På alle andre sider trykker du på "Søg" øverst til højre hjørne. Skriv det du leder efter og tryk søg. Der søges automatisk i biblioteksbasen.
Hvis du ønsker at søge på hjemmesiden, skal du skifte søgebase øverst i venstre side.

For mange resultater?
Du har adgang til så store datamængder i vores biblioteksbase, at det ofte er nødvendigt at begrænse resultaterne. Det gør du helt grundlæggende ved først at søge, derefter at afgrænse søgningen. Hvis du søger meget nøjagtigt (f.eks. på en meget nøjagtig titel) så er det selvfølgelig ikke nødvendigt. Men som regel vil det være nemmere end blot at begynde at gennemgå alle siderne med søgeresultater.
Derfor er de to hovedregler: 1. SØG og 2. AFGRÆNS.
Hvis din søgning giver for mange resultater, kan du afgrænse dit søgeresultat ved at vælge en eller flere af de mange facetter i venstre spalte. Facetterne er delt op i kategorier som materialetype (bog, cd, dvd, etc.), emne, sprog og målgruppe (børn, voksne).
Du kan vælge et element ad gangen. Og du har også muligheden for at anvende "Vis flere".

Hvis titlen findes både som bog, ebog, lydbog..
Hvis du klikker på titlen, får du en oversigt over, hvilke materialetyper den findes som (bog, lydbog, ebog).
Her kan du så vælge den rette materialetype og evt. reservere den. Hvis du klikker på "Se alle eksemplarer", kan du se i hvilken afdeling materialet er hjemme i.

Reserver materialet
Du reserverer et materiale ved at klikke på knappen "reservér". Du får efterfølgende at vide, hvilket nummer i køen, du har. Du bliver også bedt om at vælge afhentingsbibliotek.
Hvis du fortryder en reservering, kan den slettes under "Min konto" - "Reserveringer"- sæt et flueben ved reserveringen og tryk på "Slet valgte reserveringer".

Avanceret søgning
Du kan bruge flere søgeord i din søgning. Det gør søgningen mere præcis.

  • OG - begge ord skal findes i posterne: frække OG frida
  • ELLER - enten det ene eller det andet (eller begge) ord skal findes i posterne: sri lanka ELLER ceylon
  • IKKE - et bestemt ord skal ikke findes i posterne: obama IKKE michelle
  • trunkering - du ønsker forskellige varianter af et ord - joker *: politik*
  • maskering - du er i tvivl om et enkelt bogstav - joker for ét bogstav ?: wom?n
  • parenteser - du vil kombinere flere ord: (vandr* ELLER trek*) OG nepal

OG, ELLER, IKKE skal skrives med store bogstaver for at blive opfattet som "operatorer" i stedet for ord, der skal søges på.

Find flere søgekoder her.

Hvis ikke du finder det du søger
Tjek at du har stavet rigtigt eller prøv med andre søgeord.
Når du ikke finder, hvad du søger, kan det være, at du har skrevet noget forkert, stavet forkert eller lavet en tastefejl. Måske har biblioteket ikke materialet? Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf: 59 66 50 00 eller e-mail: biblioteket@odsherred.dk.