Forædlingen af mennesket – før og nu

Livestream fra Aarhus Universitet. Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken.
Date
Tid
18:45 - 21:00
Pris
Adgang: Gratis
Adresse

Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sjælland
Danmark

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

Tobias Wang er professor i zoofysiologi på Biologisk Institut ved Aarhus Universitet. Han er uddannet som biolog fra Aarhus Universitet i 1991, og fik sin ph.d. i 1993. Tobias arbejdede derefter på forskellige universiteter i USA og Canada, Brasilien og England, hvor han studerede hjerte- og lungefunktion hos forskellige dyr. Han kom tilbage til Aarhus Universitet på et Rømer-stipendium fra det danske forskningsråd i år 2000 og blev udnævnt til professor i 2005. Tobias blev indvalgt i Videnskabernes Selskab i 2023 og er nu medlem af præsidiet. Han har et meget stort internationalt netværk, og rejser derfor ofte til Brasilien, Vietnam, Sydafrika, Saudi-Arabien, USA og andre steder for at studere forskellige dyr.

Tobias samarbejder tæt med læger og dyrlæger, og promoverer ideen om at vi bør lade os inspirere af dyrenes mangfoldige og spændende fysiologiske mekanismer når vi søger efter dyremodeller til at studere menneskets sygdomme. Han har publiceret næsten 400 videnskabelige artikler, og blev for nyligt ansat som chefredaktør på det prestigefyldte tidsskrift Acta Physiologica. Tobias har desuden forfattet knap 100 populærvidenskabelige artikler samt flere bøger på dansk om forskellige biologiske emner, han holder mange forskellige foredrag i Folkeuniversitetet og andre fora, og fik forskningsformidlingsprisen fra Aarhus Universitet i 2013.