Bibliotek
Pakhuset Nykøbing Sj.Gennem deres snart 15 år som band har I Think You’re Awesome været et af de mest kreative og toneangivende danske jazzbands. Bandet består af Jens Mikkel Madsen (kontrabas), Alex Jønsson (guitar), Morten Kærup (guitar og banjo), Lars Fiil (keyboard), Frej Lesner (percussion og elektronik) samt Andreas Skamby (trommer).
I Think You’re Awesome, der ledes af bassist og komponist Jens Mikkel Madsen, har modtaget flere priser for sin musik, turneret i store dele af Europa og opnået massiv airplay på P8 Jazz. De er kendt for konstant at udforske nye musikalske udtryk og flytte grænserne for moderne jazz.
Tætte venskaber og autencitet
En koncert med I Think You're Awesome er både varm, humoristisk og eftertænksom. Musikken kredser om livet, fællesskabet og de erfaringer, der følger med årene, men formidles med et optimistisk overskud og en smittende spilleglæde. Det tætte venskab mellem de seks musikere kan mærkes på scenen og giver koncerten en særlig energi og autenticitet.
Praktisk
Der kan tilkøbes lune frikadeller, veggiedeller eller en skive surdejsbrød med ost. Maden skal bestilles på forhånd som tilkøb til billetten og serveres kl. 12 inden koncerten.
Fri entré med billet for børn under 12 år.
Dørene åbner kl. 12.