Bibliotek
Pakhuset Nykøbing Sj.Oplev en aften fyldt med fællessang, nostalgi og udødelige danske hits, når De vilde kaniner hylder et af landets mest elskede rockbands. Gnags har, gennem årtier, præget den danske musikscene med en række uforglemmelige klassikere, der har været soundtracket til mange danskeres liv.
Det er denne rige musikarv, som "De vilde kaniner" ønsker at fejre og bringe videre til nye og gamle generationer.
Bag dette ambitiøse projekt er syv dedikerede, kompetente og erfarne musikere. Alle deler en fælles passion for Gnags' musik, og forstår vigtigheden af at levere hver sang med den autenticitet og kvalitet, som fans forventer og fortjener.
"Vi elsker ikke kun Gnags' musik; vi føler en dyb forpligtelse til at give den videre, således at flere kan mærke den unikke energi og glæde, som Gnags' sange indeholder," udtaler Kasper Kragh, frontmand i De vilde kaniner.
Praktisk
Køber du dit Honky Tonk-armbånd online, skal det afhentes på Nykøbing Bibliotek ved fremvisning af din billet. Armbåndet kan hentes på forhånd på biblioteket og ellers udleveres det ved indgangen til Pakhuset på selve dagen mod fremvisning af billet.
Armbåndet kan også købes i cafeen på Nykøbing Bibliotek. Her får man udleveret armbåndet med det samme.
Dørene åbner kl. 19.00.