Foredrag

Madspildsforedrag - Få mere ud af dit madbudget

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 35 DKK
Sted
Pakhuset Nykøbing Sj.
Vesterbro Torv 4,
4500 Nykøbing Sj
Mandag den 28. september kan du møde kogebogsforfatter Kristine Melgaard-Mani og få tips til at spare på madbudgettet uden at gå på kompromis med den gode mad.

De stigende fødevarepriser giver god grund til at holde ekstra øje med madbudgettet. 

Kom til foredrag med kogebogsforfatter og blogger Kristine Melgaard-Mani og få gode råd til, hvordan man med simple justeringer kan spare penge, nedbringe sit madspild – og samtidig passe på klimaet. 

Hør Kristine fortælle om: 

  • Hvordan hendes egen familie overskred madbudgettet med 16.000 på et år – og hvordan de fik det under kontrol 
  • Gode tips og tricks til nemt at spare penge på madbudgettet og få overblik over det 
  • Budgetvenlige retter og børnevenlige madplaner 
  • Konkrete tips til at mindske madspild: Sådan bliver du opmærksom på det, og sådan kan du nemt udnytte dine rester 

Der vil også være smagsprøver og live-cooking med Overskudsmad. 

Kristine Melgaard-Mani er forfatter til kogebøgerne ’Familieliv på budget’ og ’Bælgfrugter på bordet’ og står bag instagramprofilen @familieliv_paabudget, der har mere end 125.000 følgere. Her deler hun budgetvenlige opskrifter og gode tips til at spare på pengene og mindske sit madspild.  

Foredraget sætter gang i den nationale madspildsuge og er en del af Odsherred Kommunes indsats mod madspild. 
Følg kampagnen på www.odsherred.dk/takformad eller tilmeld dig og din familie udfordringen: 5 uger uden madspild