Spørgsmål og svar om genåbning

Af Erla
31.05.20
Aflevering, gebyrer og reserveringer! Spørgsmålene er mange, og her kan du se, hvad du kan gøre.

Vi er glade for at kunne åbne alle vores biblioteker - filialerne åbnede onsdag den 24. juni kl. 06.00.
Se åbningstiderne her. 
Husk at spritte af, holde afstand og tage hensyn til hinanden.

Kort fortalt
Du kan aflevere og afhente reserveringer, finde en bog på hylden, og naturligvis udlåne. Du kan også læse i aviser og tidsskrifter igen - dog vil der ikke være helt så mange siddepladser som vanligt, for at kunne leve op til myndighedernes afstandskrav.

Nogle af mine reserveringer er ved at nå sidste interessedato. Hvad gør jeg?
Du skal logge dig ind på din lånerstatus via vores hjemmeside.
Vælg ”Reserveringer i kø”, sæt flueben ved de ønskede materialer og tryk på ”Opdatér valgte reserveringer”.

Jeg har en reservering, jeg ikke længere skal bruge - hvad gør jeg?
Har du reserveringer stående fra før nedlukningen, som du ikke skal bruge alligevel, vil vi bede dig slette disse, så vi ikke finder bøgerne frem forgæves.

Jeg har glemt min pinkode. Hvad gør jeg?
Du logger dig hjemmesiden på med din NemId. Vælger ”Brugerprofil”. Her kan du selv vælge en ny pinkode på 4 cifre.

Mine materialer kunne ikke fornyes - får jeg en bøde?
Der oprettes ingen gebyrer for for sen aflevering i perioden 13. marts - 1. juni 2020. 
Gebyrer oprettet inden d. 13. marts og efter den 1. juni skal fortsat betales.

Kan jeg reservere materialer nu?
Ja, du kan reservere på sædvanlig vis hjemmesiden, via biblioteksappen og over bibliotek.dk

Kan jeg komme ind på biblioteket og få hjælp til at bestille bøger?
Ja. Personalet er til stede i Nykøbing og i Asnæs, og vi hjælper med bestillinger og andre spørgsmål. 

Jeg kan ikke selv reservere materialer via hjemmesiden. Hvad gør jeg?
Du kan bestille materialer ved henvendelse til personalet - enten telefonisk eller via mail. Tlf.: 59 66 50 00 (ml. 9-15) email: biblioteket@odsherred.dk

Kan jeg opholde mig på biblioteket?
Ja, du kan nu igen opholde dig på biblioteket, dog vil der ikke være helt så mange siddepladser som vanligt, for at kunne leve op til myndighedernes afstandskrav.

•    Du/dine børn må ikke lege på biblioteket. Byggeklodser og legetøjet er fjernet fra biblioteksrummet.

Kan jeg bruge toilettet på biblioteket?
Nøgle til toilettet kan hentes i informationen. 

Er Bibliotekscaféen på Nykøbing Bibliotek åbnet?
Ja, du kan igen købe en kop kaffe/the/kakao og kage i Bibliotekscaféen.

Kan jeg aflevere mine materialer uden for åbningstid, f.eks. i bibliotekets postkasse?
Ja, du kan aflevere via postindkast i Nykøbing, Asnæs og Vig.

Kan jeg selv lukke mig ind på biblioteket, når der ikke er personale?
Ja, det kan du fra onsdag den 24. juni. Filialerne i Odden, Rørvig, Vig, Egebjerg og Hørve er åbne igen, men vi beder jer om at spritte af, holde afstand og tage hensyn til hinanden.

Tags