Nye COVID-19 tiltag hos BOK

Af Nete
26.10.20
Påbud om mundbind på biblioteket, ændrede rammer for arrangementer og books-to-go. Hold dig opdateret på de nye COVID-19 tiltag hos BOK her.

Påbud om brug af mundbind på biblioteket fra torsdag den 29. oktober.

På baggrund af Regeringens skærpede retningslinjer i forbindelse med COVID-19 indfører vi fra torsdag den 29. oktober krav om at bære mundbind, når du besøger vores biblioteker. Det betyder, at du skal bære mundbind, når du befinder dig i bibliotekets foyer eller i biblioteksrummet. Du må gerne tage mundbindet af, når du sidder ned og fx læser avis. 

Kravet gælder også, når du har en tid i Borgerservice eller får hjælp af vores bibliotekspersonale.

Du skal desuden have mundbind på, når du besøger PAKHUSgalleriet.  

Aflysninger og ændringer i arrangementer.

På grund af påbudet om brug af mundbind på biblioteket har vi valgt at aflyse Godmorgen Odsherred fra uge 45 til og med december. Sidste Godmorgen-arrangement for i år er tirsdag den 27. oktober. 

Resten af vores arrangementer afvikles som planlagt! Dog under ændrede rammer, så vi kan passe ekstra godt på hinanden. Du kan læse mere om de ændrede rammer for arrangementer ved at klikke her

Få biblioteket hjem i stuen med en bogpose.

I foråret startede BOK bogposekonceptet som en reaktion på lukkede biblioteker landet over som følge af COVID-19. Konceptet er for dig, som i lyset af den nuværende situation ikke har lyst til at komme på biblioteket, men stadig gerne vil nyde godt af vores mange spændende materialer derhjemme. 

Bogposen kan bestilles hos vores bibliotekspersonale, som pakker og afleverer poserne til dig på biblioteket i Nykøbing eller Asnæs. Læs mere om konceptet og hvordan du bestiller ved at klikke her. 

Du kan også benytte dig af vores mange e-ressourcer derhjemme på din smartphone, tablet eller computer. Se alle de forskellige muligheder her

Vi holder os hele tiden opdaterede på de nyeste COVID-19 retningslinjer og følger udviklingen øje.

Du kan altid følge med i vores tiltag i forbindelse med COVID-19 her på odsbib.dk eller på BOKs Facebook