
MitID: IT-café i Aksen den 2. juni er aflyst
Udover den ene dato fortsætter caféen som normalt med tider i Aksen og i Aktivitetscentret i Nykøbing.
Ældre Sagens IT-café hjælper med MitID
Der er kaffe på kanden og hjælp til MitID hos Ældre Sagens IT-café som holder til på biblioteket to gange om ugen fra 10 til 12 og i Aktivtetscenteret Møllevej 7 i Vig tirsdag i lige uger fra 9-11.
Der er åbent for alle, uanset alder.
Hvis du eller én af dine nærmeste har brug for lidt ekstra hjælp til at få oprettet MitID, så besøg Ældre Sagens IT-café som holder til i Aksen i Asnæs hver torsdag fra 10-12 og i Aktivitetscentret i Nykøbing hver fredag, også fra 10-12. Ældresagens IT-café har også åbent tirsdag i lige uger fra 9-11 i Aktivitetscentret i Vig (Møllevej 7).
For nogle kan det være svært at downloade og bruge MitID-appen eller finde ud af at bestille en kodeviser. De fleste problemer kan dog løses med lidt hjælp og vejledning, og det kan du eller din pårørende få i IT-caféen, hvor personalet sidder klar til at hjælpe under uformelle og afslappede rammer.
Til Ældre Sagens IT-café kan du blandt andet få hjælp til:
- at downloade MitID-appen
- at finde ud af, hvordan du bruger appen til fx netbank og borger.dk
- at bestille en kodeviser eller en kodeoplæser
Husk at medbringe dit nøglekort (dit NemID) og enten smartphone eller tablet, når du dukker op til Ældre Sagens IT-café.