Hjælp til udbetaling af indefrosne feriepenge

Af Nete
29.09.20
Nu kan du vælge at få udbetalt dine indefrosne feriepenge for september 2019 til marts 2020.

Som udgangspunkt foregår det på borger.dk, hvor du kan bestille de indefrosne feriemidler via den digitale selvbetjening. Vær opmærksom på, at der lige nu godt kan være lang kø.

Du kan også ringe til en national hjælpelinje for at få tilsendt et fysisk skema, som du kan udfylde. Det samme nummer kan du ringe til, hvis du har spørgsmål til udfyldning af skemaet.

Du kan kontakte hotlinen direkte på tlf: 70 12 80 85. Der er telefontid mandag til fredag fra 09-18.

Har du brug for hjælp til at søge om udbetaling af indefrosne feriepenge?

I så fald kan du booke en tid hos os i Borgerservice. Vi kan guide dig ind på den rigtige platform eller hjælpe dig med at komme i kontakt med den nationale hjælpelinje.