billede af corona-vira

BOK lukker midlertidigt ned

Af Nete
10.12.20
Odsherred Bibliotek, Borgerservice og Kulturhuse lukker midlertidigt ned til og med søndag den 7. februar 2021. Læs her, hvad det betyder for dig som bruger.

Biblioteket i Nykøbing og Asnæs samt de selvbetjente filialer er lukket til og med den 7. februar.

Derfor udvider vi lånetiden på vores materialer, så du ikke kan få en bøde for at aflevere for sent under nedlukningen. Du kan stadig aflevere materialer ved bogindkastet i Asnæs og Nykøbing.

Du kan stadig få adgang til vores BOK2Go-service og reserveret materiale. 

Hvis du ønsker at reservere materiale under nedlukningen, kan det afhentes inden for særlige åbningstider på biblioteket i enten Nykøbing eller Asnæs. Læs mere om hvordan du afhenter reserveret materiale her. Du kan også benytte vores BOK2Go-koncept, hvor bibliotekspersonalet pakker en bogpose til dig. Læs mere om bogposerne her.

Vi udleverer poser og reserveret materiale:

  • I Nykøbing tirsdag mellem kl. 10 og 13 og torsdag mellem kl. 14 og 17
  • I Asnæs mandag mellem kl. 14 og 17 og fredag mellem kl. 10 og 13

Borgerservice opretholder et nødberedskab.

Det vil sige, at vi aflyser alle eksisterende tider og lukker ned for tidsbestilling. Du kan ringe på 5966 6670 og bestille tid til hjælp i nødberedskabet, hvis personalet hos Borgerservice vurderer, at din sag er presserende. Læs mere om Borgerservice under nedlukningen her. 

Alle kulturarrangementer og foreningsaktiviter i vores kulturhuse og PAKHUSgalleriet aflyses. 

Vi udleverer stadig mundbind til dig, som ikke har økonomisk mulighed for at købe dem selv. 

Mundbind kan afhentes mandag og fredag 9-11 i Nykøbing og onsdag 9-11 i Asnæs. Du skal ikke bestille tid - vent i stedet i bibliotekets foyer, så vil personalet komme ud til dig. 

Har du spørgsmål til nedlukningen?

Måske finder du dit svar her, ellers kan du  altid kontakte os på biblioteket@odsherred.dk eller på telefon: 59 66 50 00, på hverdage ml. 9-15.