Biblioteket åbner igen op for medbetjeninger.

Af Nete
25.08.20
Alle medbetjeninger sker under særlige sundhedshensyn.

Efter en længere periode uden mulighed for medbetjening på grund af restriktioner i forbindelse med COVID-19, kan man nu igen kan få hjælp af vores bibliotekspersonale til at betjene PC'er, udfylde blanketter og scanne, printe og kopiere.

Det kommer blandt andet til at foregå ved særlige medbetjeningsstationer i biblioteksrummet, hvor den besøgende og biblioteksmedarbejderen med god afstand kan følge med i hvad den anden laver på to forskellige skærme. Medbetjeningsstationerne vil kunne findes på biblioteket i både Nykøbing og Asnæs.

For at vi kan blive ved med at passe på hinanden, vil der fortsat blive taget særlige sundhedshensyn. Derfor er det vigtigt, at man følger personalets retningslinjer i forhold til at spritte af og bruge mundbind.

Vi har savnet medbetjeningerne - og glæder os til igen at kunne hjælpe jer under trygge og rammer og med behørig afstand.