Send gækkebreve til en du holder af

30.03.20
Påsken nærmer sig. Det er en god lejlighed til at sende et hilsen til en man holder af og se om man kan lokke et chokoladeæg ud af dem. Klip gækkebreve og send dem ud i landet med en lille forårsbebuder.

Traditionen med at sende gækkebreve, eller at drive gæk, er meget gammel og rækker helt tilbage fra 1700-tallet. Der en måde at sende en hilsen til en man holder af og det er en god måde at nå tanter, onkler og bedsteforældre i en tid hvor det at rejse på tværs af landet ikke er lige til.

Derfor kommer her bibliotekets store guide i at sende gækkebreve¸ komplet med hvordan du får brevet gennem posten og hvornår du skal afsløre dit gæk i håbet om at få et chokoladeæg igen.

Hvad er et gæk?

At drive gæk med en person er et venligt drilleri. 

Du kender måske også ordet vintergæk og det er netop fra det at gække får deres navn fra.
Vintergækkerne gror frem i det tidlige forår og kommer med løftet om varmere tider. Men nogle gange så driver blomsten gæk med os ved at vokse op gennem sne der bliver liggende, og dens kommen kan sagtens blive fulgt af en periode med kulde og sne selvom den det forgående år har været en lille forårsbebuder. 

Hvordan laver man et gækkebrev?

De fleste af os kender dem, det udklippede gækkebrev, med forskellige figurer og former.
Ambitionsniveauet for hvor fint man klipper ud handler lige så meget om øvelse som tålmodighed. Man kan gøre det meget fint med små snørklede udklipninger, der er nøje planlagt til at skabe forskellig figurer, eller man kan bare give sig i kast med det og folde og klippe på livet løs. 

Vil du lege og klippe nogle bestemte former kan denne guide fra samvirke være en hjælp. https://www.youtube.com/watch?v=R0oGiQD1Ul8

Ud over de fine udklip skal du naturligvis huske at sætte en prik for hvert bogstav i dit navn på brevet og til det hører sig også et lille vers til.

Du kan enten finde på dit eget, bruge den klassiske frase om “Mit navn det står med prikker, pas på de ikke stikker” eller du kan blive inspireret til af et af de fine vers alt for damerne har fundet frem; https://www.alt.dk/bolig/to-fine-gakkebreve-og-nitten-sjove-gakkevers
 

papir der bliver klippet til et gækkebrev

Husk at putte en lille forårsbebuder at putte i brevet:

Gækkebreve indeholder ofte en lille forårsbebuder, det vil sige en af de første blomster der kigger frem om foråret og fortæller at varmere tider er på vej.
Gå en tur ud i solskinnet hvis det er muligt og find en lille blomst at putte i brevet til glæde for modtageren.

Der burde være en del små spirer derude og en enkelt er nok at sende med.
Man kan evt. flette den ind i gækkebrevet udklippede huller.

Hvor i alverden finder man en postkasse og frimærker?

Det er årevis siden du sidst har skullet poste et brev og det store spørgsmål om hvordan i alverden man frankerer sådan en lille sag presser sig også på - frygt ej for her kan internettet hjælpe. 

Postkasser kan du finde via denne oversigt, du skal blot taste dit postnummer ind;
https://www.postnord.dk/quick-finder/location-finder

Frimærker kan du finde her;
https://portal.postnord.com/onlineporto/ 
Har du ikke prøvet det før kan det afsløres at det er en kode som man skriver på brevet der hvor man almindeligvis ville sætte frimærket.
Det virker præcis på samme måde som et almindeligt frimærke og du kan der sikrer dig de 10 kroners frankering det koster at sende et brev i dagens Danmark.

Et helt almindeligt brev vil ankomme mellem 1-5 dage efter at det er sendt og får du sendt det på mandag så er der både tid til at brevet kan nå frem og modtageren kan gå og undre sig over hvem der dog kunne finde på at sende et gækkebrev til dem. 
 

Hvornår skal man afsløre sit gæk?

Der er ingen officielle regler for hvornår man afslører at man er afsender af gækkebrevet.
Nogle traditioner siger at det skal være inden påsken begynder på palmesøndag(der i år ligger på den 5. april) men når du det ikke da er enhver anden dag i påsken oplagt at ringe til en nær og kær.
Prisen det står på spil er naturligvis en chokoladeæg og bliver du afsløret i at drive gæk inden du selv afslører det, så er det dig der skylder chokolade. 

God fornøjelse med gækkebrevene. 

Kilder; Kristendom.dk

Oprindeligt skrevet af jj47, Københavns Biblioteker.

Tags
Materialer