Nye kager på Nykøbing Bibliotek

06.11.19
Lokalkompagniet sørger fremover for, at vi kan servere lækker kage for vores gæster på Nykøbing Bibliotek.

Vi glæder os over, at kunne byde Lokalkompagniets kreationer velkommen i vores kagemontre. Vi afprøver cookies og tærter derfra, og modtager gerne feedback. De står allerede klar til dig og alle vores øvrige gæster.

Lokalkompagniet er Odsherreds madhus med café, gårdhave og butik på Algade i Nykøbing. De er kendt for deres lækre menu med lokale råvarer og salg af lokale produkter og brugskunst.

Konditori Arlington, vores faste kageleverandør, har valgt at gå nye veje. Vi takker for samarbejdet og alle de lækre kager.