Kathrine viser en af bøgerne som skal læses

Digital læsekreds: Når forbrydelsen rammer

10.10.22
Hvordan griber omgivelserne det an, når der sker en forbrydelse? I efterårets temalæsekreds, læser vi to engelske e-bøger, hvor forbrydelse spiller en rolle – med særligt fokus på temaer som retfærdighed, forholdet mellem mennesker og samfundets reaktion. Der er plads til dig, som allerede læser på engelsk, eller dig, som har mod til at prøve at give dig i kast med engelske bøger – bare du har lyst til nogle gode snakke med andre læsere.

Læsekredsen foregår digitalt over Microsoft Teams – du modtager et link dagen før mødet. Der er to møder:

3. november kl. 16.30 – 18.00 The Mercy Seat af Elizabeth H. Winthrop.

22. december kl. 16.30 – 18.00 Woman is No Man af Etaf Rum.

Du forpligter dig til at deltage begge gange, når du melder dig til.

Begge bøger er frit tilgængelige på eReolen Global i nok eksemplarer til hele læsekredsen. I hele oktober måned er The Mercy Seat frit tilgængelig - det samme gælder for A Woman is No Man i december måned. Det eneste du skal gøre at følge linkene til eReolen Global, låne bøgerne og læse dem enten på en telefon, tablet eller computer.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte bibliotekar Kathrine Dyrkilde på kniel@odense.dk – som også sidder for den digitale bordende og leder samtalen.