Litteratur- og læsefestival i BOK

Af Anonym (ikke efterprøvet)
05.11.19
I BOK møder du i denne uge masser af børn og forfattere i anledning af litteratur- og læsefestivalen. Samtidig bliver du også mødt af de seje læsehelte fra Biblioteksbanden.

Litteratur- og læsefestivalen er nu godt i gang i Odsherred, og BOK er som altid et centralt omdrejningspunkt i festivalen, der startede for seks år siden og i dag har vokset sig større end nogensinde. Festivalen er primært henvendt til børn i kommunens skoler og i den kommunale dagpleje, men der er også sjove aktiviteter for dig, der besøger bibliotekerne.

 

Biblioteksbanden og sjove aktiviteter Asnæs Bibliotek

På biblioteket i Asnæs møder du figurerne fra Biblioteksbanden. Biblioteksbanden er BOK’s heltunivers til børn. Den består af 5 helte – Silke, Harddrive, Muskelmads, Speedreader og Konstruktøren. De har hver især deres egen fortælling og egne læsevaner. Denne uge har hver figur forslag til læsning, sjove aktiviteter, plakater og postkort klar til alle besøgende børn, samt en udfordrende ORDJAGT for børn mellem 8-12 år. Læs mere om Biblioteksbanden her og find ud af, hvilken af Biblioteksbandens helte du er her.

 

Finurlig udstilling i Pakhusgalleriet

Anna Jacobina Jacobsen står bag den prisvindene ordløse billedbog ”Ø”, om en pige, der finder en havfrue i en dåse sardiner. Bibiana Danmark har vakt historien til live i PAKHUSgalleriet, hvor du kan lægge dig ned i en kæmpe sardindåse. Herfra kan du kravle gennem et badekarsafløb til en fortryllende undervandsverden med havfruesang og glitrende bølgelys, og i den blå verden kan du dase under store, gule sommerfugle. Udstillingen er åben for alle og kan ses i galleriets åbningstid indtil d. 16. november. Læs mere om udstillingen her.

 

Odsherred Læser Godnathistorier

BOK står bag konceptet Odsherred Læser Godnathistorie (OLG). Udstyret med en læselyst-kuffert vækker vi læselysten hos børnene i Odsherred. OLG fylder kufferten med gode fortællinger og sjove ting og drager ud i kommunens dagplejer, vuggestuer og børnehaver.

 

Forfatterforedrag for kommunens skoler

Sanne Munk Jensen, Mette Vedsø, Mette Finderup og Emil Blichfeldt gæster Pakhuset og Aksen i løbet af ugen med spændende forfatterforedrag. Foredragene bliver hørt af elever fra 3. til 9. klasse. Vil du læse deres bøger? Du kan nemt finde dem, hvis du følger disse links:

Sanne Munk Jensen
Mette Vedsø
Mette Finderup
Emil Blichfeldt

Materialer