Læsernes bogpris '16

Af Erla
18.03.16
Nu skal vinderen af Læsernes bogpris 2016 findes!

For 13. år i træk kårer Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i samarbejde med landets biblioteker den bedste og mest interessante danske bogudgivelse i det forgangne år. Vinderen af Læsernes bogpris 2016 findes via en afstemning som kører frem til den 6. april 2016.

De 10 nominerede er:
Christine Lind Ditlevsen: "Fredag, lørdag, søndag"
Ane Riel: "Harpiks"
Bjørn Rasmussen: "Ming"
Stine Pilgaard: "Lejlighedssange"
Carsten Jensen: "Den første sten"
Niels Lyngsø: "Min ukendte bror"
Kim Leine: "Afgrunden"
Niels Bjerre-Poulsen: "Vietnamkrigen"
Lotte Kaa Andersen: "Hambros Alle 7-9-13"
Kirsten Hammann: "Alene hjemme"

Læs mere om de ti nominerede på Litteratursiden.dk

Prisen på 100.000 gode danske kroner overrækkes til den vindende forfatter ved festaftenen på DBs Bibliotekspolitiske Topmøde i Forum Horsens torsdag den 14. april 2016.

Stem og vind
Stem på din favorit ved at klikke på banneret herunder. Efter du har stemt får du også mulighed for at deltage i en konkurrence om fine præmier. Det er helt valgfrit om man vil deltage i konkurrencen. Præmien består denne gang af et års forbrug af bøger (værdi 6.000 kr.) samt 10 signerede bogpakker med alle de nominerede bøger.

 

Materialer