Læsekompasset viser vej til din næste bog

18.10.18
Har du brug for inspiration til den næste læseoplevelse, giver Læsekompasset dig inspiration til skønlitteratur på en helt ny måde.

Besøg læsekompasset her.

Er du til storladne historiske fortællinger, humoristisk socialrealisme eller hårrejsende spændingsromaner? Med udgangspunkt i din personlige smag, finder Læsekompasset forslag til, hvilke skønlitterære bøger du kan kaste dig over. 

Kom ind og prøv kompasset
Bibliotekarerne i Nykøbing og Asnæs står klar til at guide dig, hvis du har lyst til at afprøve det nye digitale værktøj, der tilbyder en helt anden måde at søge litteratur på end den, vi er vant til både på biblioteket og på nettet. Odsherred Bibliotek er nemlig med i udviklingen af Læsekompasset, der lige nu rummer mellem 700 og 800 titler indenfor voksen skønlitteratur – og flere og flere titler kommer hele tiden til. 

Du kan også bruge det i sofaen
Vi vil selvfølgelig rigtig gerne have besøg af dig på biblioteket, men du kan også bruge Læsekompasset derhjemme: laesekompas.dk 

Giv os gerne din feedback
Vær opmærksom på, at Læsekompasset stadig er under udvikling, og at du derfor kan støde på begrænsninger. Vi hører naturligvis gerne fra dig, hvis du har ris, ros eller feedback til din oplevelse af brugen af Læsekompasset.