Kom til digital åbningsreception for Hørve Bibliotek

Af Nete
29.09.20
Biblioteket i Hørve genåbner i nye lokaler i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter. Derfor inviterer BOK alle interesserede til at følge med via livestream på Facebook, når vi mandag den 5. oktober kl. 16 klipper snoren og indvier de nye lokaler.

Mandag den 5. oktober kl. 16 klipper vi snoren til de bibliotekslokaler i Hørve. Vi har glædet os til at vise de flotte nye rammer frem for jer, men på grund af situationen med COVID-19 kan vi desværre ikke holde den store åbningsreception, som vi havde håbet på.

Til gengæld inviterer BOK alle interesserede med til en digital åbning, hvor man via livestream på Facebook kan følge med, mens vi klipper snoren.
Efterfølgende vil der være taler ved kulturudvalgsformand Gitte Hededam (A) og formand for Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter Jens Lundgaard. Til sidst slutter vi af med en lille rundvisning i de flotte nye lokaler.

Biblioteket vil herefter være permanent åbent for brugere fra mandag den 5. oktober klokken 18. Her kan du som altid logge dig ind ved hjælp af dine låneroplysninger. 

Sådan deltager du i livestream af åbningen:

For at følge med under den digitale åbning, skal du tilmelde dig BOKs online begivenhed på Facebook, hvor livestreamen kommer til at blive vist. Du finder begivenheden her:

https://www.facebook.com/events/2771331669856741/

Husk at trykke "deltager" inde på begivenheden. På den måde bliver du mindet om det, når vi går live med åbningen mandag den 5. oktober kl. 16.