Marker ved Bjergesøvej. Fotograf: Lars Hauk
Marker ved Bjergesøvej. Fotograf: Lars Hauk

Hej januar - hej nyt årti

01.01.20
Vi er trådt ind i et nyt årti og kan nu skrive 2020. Vi håber, at I alle kom godt ind i det nye år.

Har du også et nytårsforsæt? På bibliotekerne i Nykøbing og Asnæs finder du inspiration til et sundt, nyt år med sund mad og motion. Vi har også udvalgt et par bogtitler til dig her, der kan hjælpe dig med dit nytårsforsæt.

Men gør alle de her nytårsforsæt os gladere? Bliver vi bedre mennesker? Bliver vi lykkeligere? På Facebook udfordrer vi konceptet med nytårsforsæt. Vi opfordrer til, at du skal gøre mere af det, der gør dig lykkelig – for er det ikke det, der er det vigtigste? Hop forbi Facebook og giv dit besyv med.

Husk, at vi har ”LYKKEN ER …” temamåned i februar, hvor vi ryster posen, skaber nye tanker om det gode liv og forhåbentligt får lykken lidt tættere på os alle sammen. Du kan allerede nu se alle ”LYKKEN ER …” arrangementer på odsbib.dk. I PAKHUSgalleriet kan du se en udstilling om lykken i Odsherred - vi skaber et øjeblikbillede af lykken med 150 foto-portrætter af odsinger. Vi har brug for din hjælp - kom forbi Nykøbing Bibliotek d. 7. januar eller 8. januar og få taget dit billede og svar på et par spørgsmål om lykken. Det tager ikke mere end 5 minutter.

I januar bliver dagene længere og længere, men det på trods er januar kold og mørk. Det mærker vi dog ikke her i varmen hos BOK, hvor vi stille og roligt tager hul på det nye år med masser af nye arrangementer. Vores katalog – der er vældig tykt og fyldt med spændende arrangementer for store og små – er netop på vej ud til dit lokale bibliotek, og alle vores arrangementer for det næste halve år ligger nu på hjemmesiden. I januar starter vi med en masse børnearrangementer, torsdag i Pakhuset, Godmorgen Odsherred, foredrag samt en enkelt Litteratursalon. Derudover kan du også tilmelde dig Vandrende læsekreds, der kombinerer motion, læseoplevelser og hyggeligt samvær.

Vi glæder os til at se jer i det nye år.

Arrangementer i januar
02.01 For børn: Historietimen
03.01 For børn: Fredagsfilm
07.01 LYKKEN ER ...: Bliv en del af PAKHUSgalleriets udstilling om lykken i Odsherred
08.01 LYKKEN ER ...: Bliv en del af PAKHUSgalleriets udstilling om lykken i Odsherred
09.01 For børn: BOGBIO
09.01 Torsdag i Pakhuset: Folkekøkken og Danseaften med Søren Sebber & Ønskeholdet
13.01 For børn: Mørkebarnet udstilling
14.01 Godmorgen Odsherred: Godmorgen Asnæs
16.01 For børn: Bogslugerne læseklub
16.01 Torsdag i Pakhuset: Folkekøkken og Højskolesangaften
21.01 Godmorgen Odsherred: Godmorgen Nykøbing
21.01 Vandrende læsekreds: Indledende møde
21.01 Foredrag: Annie Brydegaard Danielsen
22.01 Litteratursalon: Videnskaben i litteraturen
23.01 Torsdag i Pakhuset: Folkekøkken og Quiz
28.01 Godmorgen Odsherred: Godmorgen Asnæs
30.01 Torsdag i Pakhuset: Folkekøkken og Lokal musik med Albert Madsen og spil-sammen