Gå på opdagelse i BOKs forårskatalog

Af Nete
13.12.22
BOKs forårskatalog er friskt fra tryk, og inden længe kan du finde det på dit lokale bibliotek og rundt omkring på offentlige steder i Odsherred.

I kataloget finder du hele vores forårsprogram fra Lørdagsjazz over litteratursaloner til livestreaminger. Du kan læse beskrivelser af de enkelte arrangementer, eller du kan orientere dig i midtersiderne, der fungerer som en kalender.

I kataloget kan du også læse om vores mange skoletilbud, bibliotekstilbud, praktisk info om borgerservice og meget mere. 

Hvis du ikke kan vente til du har kataloget i hænderne, kan du orientere dig i forårets program her: https://odsbib.dk/arrangementer

Læs kataloget digitalt

Du kan også læse vores forårskatalog i en digital version. Du finder linket til kataloget som pdf nederst på denne side. 

Giv en kulturoplevelse i julegave

Mangler du en gave til én, som elsker musik, litteratur, kunst eller godt kan lide at blive klogere?

Så kan det være, at du skal give et gavekort til BOK i julegave. Du kan både give et gavekort på et valgfrit beløb som kan bruges til alle vores betalingsarrangementer, eller du kan give billetter til et specifikt arrangement.

Læs mere om vores gavekort her.