Fri online adgang til seks millioner avissider

Af Erla
21.04.20
I samarbejde med Copydan tilbyder Det Kongelige Bibliotek nu åben online adgang til de ejerløse aviser på Mediestream.

Det betyder, at alle borgere nu har adgang til 6,5 mio. historiske danske avissider hjemmefra og så længe nedlukningen af landers folkebiblioteker varer ved, dog mindst til 27. juni 2020.

Mediestream Folkebibliotek omfatter 67 danske aviser udgivet i perioden 1921-2002, bl.a. Aktuelt, Land og Folk, Nationaltidende, Aalborg Amtstidende, Fyns Venstreblad og mange andre.

  • Liste over nyere aviser du kan læse direkte: Se her
  • Listen over samtlige digitaliserede aviser: Se her

Gå på opdagelse i gamle artikler og find ud af

  • Hvad aviserne skrev om Titanics undergang?
  • Hvad skrev aviserne om da din farmor blev født?
  • Hvilken lille, kold forret var populær i 1945?
  • Og meget, meget mere ....

Hjemmeadgangen er endnu en enestående aftale med rettighedshaver i forsøget på at gøre bibliotekets digitale muligheder tilgængelige i en svær tid.