
Forårskataloget er udkommet
Se det nye forårskatalog online længere nede.
Et design i lækre 70'er-farver og et program, der spænder over alt fra litteratursaloner til koncerter med både lokale og internationalt anerkendte bands til live-streaminger fra både naturvidenskabelige foredrag og krimimesse.
Forårskataloget 2021 er helt friskt fra tryk og fortæller om det fantastiske litteratur- og kulturprogram, som BOK har på tapetet i starten af det nye år.
Sådan får du et katalog med hjem:
På grund af den nuværende situation med mildertidig nedlukning vil kataloget ikke blive lagt til fri distribution på biblioteker og andre offentlige steder i Odsherred som normalt, før vi genåbner.
I stedet kan du komme forbi biblioteket i enten Nykøbing eller Asnæs og få rakt et katalog ud af vinduet inden for disse tider, hvor vi også pakker bogposer og udleverer reserveret materiale:
- Asnæs mandag mellem kl. 14 og 17 og fredag mellem 10 og 13
- Nykøbing tirsdag mellem kl. 10 -13 og torsdag mellem kl. 14 - 17