Collage med mennesker der deltager i onlinemøder og hygger sig

Digitale læsefællesskaber på tværs af landet

10.10.22
Interesserer du dig for LGBTQ+, graphic novels, nobelprisvindende litteratur, engelsk forbrydelses-litteratur eller fugle? Dette efterår afprøver flere biblioteker i landet muligheden for at skabe online læsefællesskaber, hvor interesser ikke begrænses af kommunegrænser, og du har muligheden for at være med.

Dygtige læsekredsformidlere fra biblioteker i Brøndby, Vejle, Ishøj, Odense og Randers er værter for de digitale læsefællesskaber og sørger for de digitale rammer og den gode samtale.

Er din interesse vakt, så tøv ikke med at tilmelde dig én eller flere af de digitale læsefællesskaber. Tilmelding sker til læsekredsens vært, hvis mailadresse, du finder i beskrivelsen af hvert fællesskab. 

Møderne i læsefællesskabet sker via Microsoft Teams.  
Bøger eller noveller er dit lokale bibliotek selvfølgelig behjælpelig med at udlåne. Engelsk litteratur lånes digitalt via eReolen Global/Libby.

Læs mere om de enkelte læsekredse og hvordan du tilmelder dig:

LGBTQ+

Når forbrydelsen rammer

Mød tegneserieskaber Johan Krarup

Kort og godt - noveller af nobelprisvindere

Fugle i felten