Dør åbner ind til bogreol

De selvbetjente biblioteker er åbne

Af Nete
03.06.21
Vi er glade for at kunne fortælle, at vi igen åbner bibliotekerne i Hørve, Egebjerg, Rørvig, Vig og på Odden for selvbetjente besøg fra mandag den 7. juni. Husk gyldigt coronapas og mundbind eller visir, når du besøger biblioteket.

Åbningstider og retningslinjer for besøg på de selvbetjente biblioteker

De selvbetjente biblioteker holder lukket lørdag og søndag

Det vil sige, at du indtil videre ikke kan besøge de selvbetjente biblioteker i weekenden. Vi lukker op for weekendbesøg, så snart det er muligt.

I mellemtiden kan du benytte dig af bibliotekerne i Nykøbing eller Asnæs, som har åbent om lørdagen fra 10-13. 

Du kan se de gældende åbningstider for alle vores biblioteker her. 

 

Husk at ændre din tilhørsfilial tilbage til dit lokale bibliotek

Hvis du har ændret din tilhørsfilial til biblioteket i Asnæs eller Nykøbing, har du nu mulighed for at ændre den tilbage til dit lokale bibliotek. Din tilhørsfilial er det sted, hvor de materialer, som du reserverer, automatisk bliver sendt til afhentning. 

Du skal selv gå ind og ændre din tilhørsfilial tilbage til dit lokale bibliotek manuelt. Det kan du gøre inde på din biblioteksbruger her på odsbib.dk, eller du kan kontakte vores bibliotekspersonale for at få hjælp til det: 

Venter du på reserverede materialer?

Hvis du har aktive reserveringer på biblioteksmateriale, skal du huske at gå ind og ændre afhentningsfilialen på disse - også selvom du allerede har ændret din tilhørsfilial tilbage til dit lokale bibliotek. På den måde er du sikker på, at dine reserveringer ender det rigtige sted.

Hvis du har fået besked om, at du har en reservering stående på hylderne på biblioteket i Nykøbing og Asnæs, som du hellere vil afhente på ét af de selvbetjente biblioteker, skal du kontakte bibliotekspersonalet for at få afhentningsklart materiale sendt til det ønskede bibliotek. 

 

Der er åbent for fjernlån fra bibliotek.dk til de selvbetjente biblioteker

Du har siden genåbningen den 21. april kunnet bestille materiale som fjernlån via bibliotek.dk til afhentning på bibliotekerne i Nykøbing og Asnæs. Nu vil du også kunne få dine fjernlån fra bibliotek.dk leveret til dit lokale selvbetjente bibliotek. 

Du kan derfor allerede nu gå ind på bibliotek.dk og bestille bøger og andet materiale hjem (men husk at ændre din tilhørsfilial først).