18. maj åbner Nykøbing og Asnæs bibliotek igen for udlån og aflevering.

12.05.20
Så kom meldingen endelig. Vi må åbne fra d. 18. maj og vi glæder os!

Vi åbner Nykøbing og Asnæs bibliotek for udlån og afleveringer

  • mandag til onsdag kl. 11 – 16
    torsdag kl. 13 – 18
    fredag kl. 11 – 16

  • Du kan igen reservere materialer på vores hjemmeside odsbib.dk eller i appen ”Biblioteket” (husk at vælge om du vil hente i Asnæs eller Nykøbing)
     
  • Hvis du hører under Rørvig, Odden, Egebjerg, Hørve eller Vig skal du huske at ændre din tilhørsfilial. Det gøres  under "brugerprofil" på din lånerstatus på odsbib.dk. Her logger du på som bruger og ændrer afhentningssted til Nykøbing eller Asnæs. Ring til os på telefon 5966 5000 hvis du har brug for hjælp til dette.
     
  • De materialer der har ventet på dig siden vi lukkede, skal du hente senest den 29. Maj. 
     
  • Materialer du lånte før vi lukkede kan du aflevere i Nykøbing og Asnæs inden 1. juni. Herefter vil der bliver påskrevet gebyr efter vores almindelige regler 
     
  • Der er bestemte ting du skal være opmærksom på når du besøger biblioteket:
    • Der må højst være 15 personer i rummet ad gangen
    • Du skal så vidt muligt begrænse dit besøg til 20 minutter
    • Hvis der er for mange beder vi dig vente udenfor
    • Du kan kun få hjælp til at låne og aflevere bøger
    • Du kan ikke sidde og læse avis eller tidsskrifter
    • Du kan ikke bruge PC eller print
  • De selvbetjente afdelinger i Egebjerg, Hørve, Odden, Rørvig og Vig er stadig lukkede
     
  • Har du problemer med at komme til Asnæs eller Nykøbing for at aflevere, kan du kontakte os, for at få dine lån forlænget.


Du kan kontakte os i tidsrummet mandag-fredag kl. 9-15 
biblioteket@odsherred.dk eller ring 59 66 50 00