"Vi kunne alt" af Merete Pryds Helle

08.04.20
Bibliotekar Eva der finder gode bøger til læsekredse, anbefaler på e-reolen.

Merete Pryds Helle : Vi kunne alt

Merete Pryds Helle fik sit publikumsmæssige gennembrud med romanen ”Folkets skønhed”, som indbragte hende ”De Gyldne Laubær” og ”Politikens Litteraturpris”. 
”Vi kunne alt” er opfølgeren til denne bog og er en umådelig barsk og bevægende roman om voksne, der ikke evner at være forældre og børn som belæsses med byrder, der ville knuse de fleste. Den er historien om en families forfald og udfolder et problematisk pigeliv i en dysfunktionel familie. 
Merle har det svært i skolen og der hjemme , hvor familien er ved at gå i opløsning med en syg mor og en ustabil far. Var ”Folkets skønhed” grum, er den selvstændige fortsættelse endnu grummere- hvis det er muligt. Merle har sandelig sit at kæmpe med.