Vi hylder og markerer grundloven
Hvad står der i grundloven?
Den første grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik 7., og det var hermed et punktum for enevælden i Danmark. Den første grundlov indeholdte bl.a. love om stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og forenings- og forsamlingsfrihed. Udarbejdelsen af grundloven blev de første spæde skridt hen imod demokrati, som vi kender det i dag.
Siden 1866, hvor den "gennemsete grundlov" trådte i kraft, er grundloven i alt blevet revidere to gange i henholdsvis 1915 og 1953. I 1915 blev kvinders valgret indført, og i 1953 fik grundloven tilføjet kvindelige arvefølgere i det danske monarki samt etkammersystemet, som har ført til den grundlov, som gælder den dag i dag.
Initiativet "Grundlovfesten" er støttet med midler fra Nordea-fonden.
Hvordan finder jeg ud af mere om grundloven?
Nedenunder har vi samlet en række gode bøger, hvor du kan blive endnu klogere på grundloven og demokratiet. Men et andet godt sted at starte er på danmarkshistorien.dk.
Gå til temaet om Grundloven på Danmarkshistorien.dk
Se også videoen herunder, hvor Bertel Nygaard, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, går den gængse fortælling om den særligt demokratiske, særligt danske og særligt folkelige Junigrundlov efter i sømmene.
Filmen er udarbejdet i et samarbejde mellem HistorieLab og danmarkshistorien.dk og er en del af Aarhus Universitetsforlags udgivelse af 100 danmarkshistorier, der er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Dele af artiklen er oprindeligt skrevet af Sofie, Koldingbibliotekerne.