Jesper Hauge. flickr.com
Jesper Hauge. flickr.com

Vi går som aldrig før. Vandring hitter!

Af Erla
16.07.20
Inspiration til den gode vandretur i og udenfor litteraturen

Hvorfor skal jeg vandre?

En vandretur i den danske natur kan give ro fra kraniets indre støj, afspænde kroppen og skærpe sansernes opmærksomhed. Ud af stilheden og i kraft af ens tilstedevær får fordybelsen måske lov at forplante sig, så eftertankerne kan skyde knop og få friluft.

Noget så simpelt som en lille tur i skoven kan byde på mange, fortryllende indtryk: Grøngult stråleflimmer fra bøgegrene som strækker deres blade mod solen. Den sprøde takt fra sko, der hilser det ujævne terræn. Og bag fuglekorets velkomst til vandreren: stilheden, som bor i vindens eftertænksomme kærtegn af trækroners sjæledans.

Der er med andre ord hold i klichéerne – ”træk stikket ud”, ”kom ned i gear” og ”lad batterierne op” – for der sker noget, når man sætter den ene fod foran den anden og bare går.

Kridt skoene eller læs dig på tur

Dit åndehul findes derude. Det handler bare om at kridte skoene og komme afsted. Og hvis du af den ene eller anden årsag ikke kan få kroppen med eller bare gerne vil lade dig inspirere, så kan litteraturen være en god følgesvend. Igennem spændende og nærværende fortællinger viser den et væld af grunde til, at vi mennesker tager på vandring.

Måske går man sig til noget, efter noget, mod noget. Måske flygter man fra noget og søger tilflugt hos noget andet. Og hvad er det 'noget' overhovedet? Måske flakker man bare målløst rundt. Måske er det meningsfuldt, uden man helt kan forklare hvorfor. Måske er det også lige meget. Måske giver det hele sig selv... skridt for skridt.

Opdag Odsherreds mange vandremuligheder

Med omkring 300 km vandreruter i et meget afvekslende istidslandskab, er Odsherred et oplagt mål for dig, som gerne vil på vandreferie. Udforsk et fantastisk naturområde, der er godkendt som UNESCO Global Geopark Odsherred. Læs mere her. 
Du kan også hente Naturstyrelsens foldere online - lige til at udskrive og have med i lommen. Find dem her.

Gå på opdagelse

Nedenfor får du lidt inspiration til turen både i og udenfor bogens verden. Der er faglitteratur, som giver nogle idéer til din næste vandretur og planlægning af ruten, og skønlitteratur, som kredser om vandringens tematik, samt essays og beretninger fra virkelighedens fodfolk.

Derudover får du her 3 anbefalinger på lytteværdige podcasts for begynderen, den øvede og litteraturinteresserede vandrer. Resten af vejen må du gå selv. God tur!

1. Her kan du lytte til podcasten, "Vandring i virkeligheden", hvor to veninder fortæller om deres vandreoplevelser og om hvor let det er, at komme i gang

2. Her kan du lytte til eventyren og supervandreren Erik B. Jørgensen fra Slædepatruljen Sirius og Jægerkorpset i en samtale med Christian Milbo om friluftsnørderi og vild vandring  

3. Her kan du lytte til en fin podcast om vandringer i litteraturen fra serien "Karantæneklubben", som er produceret af Ballerup bibliotek

 

Oprindeligt skrevet af Anders Birk Christiansen, Aalborg Bibliotekerne. Redigeret af Erla, BOK.

Materialer