Venligheden af John Ajvide Lindqvist

10.01.22
Bibliotekar Anette holder af den store fortælling og en god krimi

Samtidsroman, socialrealisme med et stænk magisk realisme. 
En gul container strander i Norrtajle, og langsomt ændres folks opførsel og bevidsthed. Hvad er der i containeren? 
Vi følger en række personer i byen, hvoraf flere kan se ind i fremtiden. 
Hvad vinder? Venligheden eller angsten? Et tværsnit gennem Sverige lige nu, et spejl holdt op foran den almindelige mellemstore by, med arbejdsløshed, indvandring og småkriminalitet.. Det lyder måske ikke umiddelbart interessant, men personerne giver liv og krop til romanen.
Man kommer til at holde umådeligt af personerne, og ønsker til slut at der kommer en 2’er. Næsten 700 sider, med efterfølgende ”bookhangover”.