
Jesper Lorentz Bertelsen
Rampen af Jesper Stein
Af Silke
14.06.21
Biblioteksleder Jesper anbefaler
Årets hidtil største læseoplevelse for mig. Jeg har igennem årene slugt Jesper Steins krimier, som er velskrevne og spændende. Med Rampen træder han ind i rækken af danske forfattere, der skriver autofiktivt om sin baggrund og familie. Det er en klog, rystende og hjertegribende historie om at vokse op i en skilsmisseramt familie i 70ernes Danmark. Og så er det, for en gammel Århus-dreng som mig, skønt at dykke ned i Jesper Steins fine og detaljerede beskrivelser af byens liv og omgivelser.