"Oostende 1936" af Volker Weidermann

02.04.20
Silke - cand.scient med hang til klassikere og tysk litteratur, anbefaler på e-reolen.
Materiale

Volker Weidermann: Oostende 1936

Dette er en fremragende dokumentaristisk roman om en gruppe tysksprogede, eksilerede forfattere, med hovedfokus på Joseph Roth og Stefan Zweig, som for en stund krydsede veje i den belgiske badeby Oostende i sommeren 1936. 
Udover at tegne troværdige portrætter af de to meget forskellige forfattere på godt og ondt - giver bogen også et fint billede af en tid, hvor flere og flere tyske og østrigske forfattere i løbet af 1930’erne går i tvunget eller frivilligt eksil, efterhånden som deres muligheder for at publicere i Tyskland lukkes ned af det nationalsocialistiske regime.