Digitale magasiner flytter fra rb digital til ereolen global og libby
Et hav af magasiner på eReolen Global

Nu kan du læse de populære digitale magasiner i eReolen Global

Af Erla
25.02.21
RBdigital har længe været bibliotekets mest populære magasinbase - nu bliver indholdet endnu lettere for dig at tilgå. Fremover vil du skulle bruge eReolen Global og/eller appen Libby, hvis du vil læse digitale magasiner.

Pr. 28.2 flyttes indholdet fra RBdigital over på e-Reolen Global eller i appen Libby.

Du kender måske allerede eReolen Global og appen Libby, da det også er her, du kan låne de engelske ebøger og lydbøger fra eReolen - og med tilføjelsen af magasinerne bliver det nu endnu nemmere for dig, end det før har været, at låne de digitale magasiner. 

For overgangen til eReolen Global betyder, at du ikke som hidtil skal oprette dit eget login for at læse magasinerne, men bare kan benytte dit almindelige bibliotekslogin.

Vær opmærksom på, at ligesom alle ebøger og lydbøger på eReolen Global er på engelsk, så er de fleste magasiner også på engelsk. Der findes enkelte magasiner på dansk, bl.a.:
•    Antik & Auktion Denmark
•    ISABELLAS
•    Vi Unge
•    Spis Bedre
•    Psykologi
•    IN

Magasindatabasen på eReolen Global dækker magasiner, der er op til 3 år gamle. Se hvilke magasiner du kan finde der.

Sådan finder du magasinerne

På eReolen Global hjemmesiden: 
Tjek menupunktet "Magazines" i toppen af siden, så kommer du direkte til magasinerne. 


I Libby-appen til eReolen Global.
Vælg Explore og herefter Guide: Magazines, så kommer du direkte til magasinerne.

Til dig, der i forvejen har brugt eReolen Global eller RB Digital

Magasinerne i eReolen Global tæller ikke med i din lånekvote på eReolen Global. Det vil sige, at du kan låne et ubegrænset antal magasiner udover de 2 lån du har i eReolen Global / Libby.

Med funktionen "Tag" kan du notere favoritmagasiner i din huskeliste, du herefter kan se i "shelf".

Har du brugt den tidligere platform RB Digital?

  • Vær obs på at du ikke længere kan opbygge en historik som tidligere.
  • Magasinerne lån eReolen Global / Libby bliver automatisk afleveret igen efter 21 dage, hvorefter de forsvinder fra din oversigt.
  • Har du brug for at vende tilbage til et magasin, er det derfor nødvendigt at sætte det på huskelisten og genlåne

Platformen RB Digital vil stadig være tilgængelig for dig indtil udgangen af februar 2021. Herefter vil det ikke længere være muligt at benytte den, men udelukkende eReolen Global / Libby.