Når krigen slutter af Bent Haller

14.02.22
Kim kan godt lide at læse socialt og politisk engageret litteratur. Men ellers en blanding af socialrealisme, magisk realisme og krimier (helst nordiske engagerede krimier).

Roman om den unge tjenestepige Edith fra Bangsbo ved Frederikshavn, der under besættelsen forelsker sig i en østrigsk soldat, bliver gravid og føder en datter. Romanen, der er baseret på forfatterens mors historie, fortæller den barske historie om en ung kvinde, der forelsker sig i den forkerte mand på det forkerte tidspunkt – og de følger det får for hendes videre liv. Undervejs hører vi også om hverdagen i en arbejderfamilie med mange børn og om sladderen i et lille samfund, hvor alle kender alle.