Bibliotekar Eva

Morgenstjernen af Karl Ove Knausgård

05.05.21
Bibliotekar Eva er kontaktperson for læsekredsene og hjælper blandt andet med at finde gode bøger til læsekredsene.

Morgenstjernen kaster et spændende lys på et af nordens største forfatterskaber.

Vi kender Karl Ove Knausgårds autobiografiske værker med minutiøse beskrivelser af hverdagen, filosofiske overvejelser om livet og stor indsigt i den menneskelige psyke. Men forfatteren går helt nye veje med sin roman Morgenstjernen og undersøger det der ligger uden for logikkens grænser.
I romanen følger vi over to dage ni menneskers liv imens et nyt himmellegeme pludselig opstår.

Knausgårds comeback som romanforfatter byder på en underholdende og dybt fascinerende læseoplevelse.