Danske ugeblade på eReolen Global
Danske ugeblade på eReolen Global

Læs dine ugeblade på nettet

Af Erla
09.03.22
Nu tilbyder biblioteket dig netadgang til mange flere af de danske ugeblade og magasiner, som du plejer at købe.

Ugebladene og magasinerne kan kvit og frit læses på eReolen Global på nettet. Læs mere om eReolen Global.

Det er både Familie Journalen, Femina, Ugebladet Søndag, Isabellas, Jean d'Arc Living, Mad & Bolig, Maries ideer, Dossier, og mange flere.
Der kommer nu Familie Journalen, Femina og Søndag på nettet hver uge, og de andre hver måned.
Og ikke nok med det - du kan også læse alle de tidligere numre to år tilbage. For Familie Journalen og de andre ugeblade er det over 100 numre!
Så hvis du gik glip af et ugeblad i en uge, eller måske gerne vil læse en artikel igen, så har du nu alle muligheder.

Det eneste du skal gøre for at læse dem er at logge ind med dit brugernummer og din pinkode, og så er der fri adgang. 

Hvordan gør du?

  1. Åben eReolen Global Magazines her. eller hent app'en Libby på din smartphone eller tablet.
  2. Vælg dit lokale bibliotek.
  3. Log ind med dit brugernummer og din pinkode, som du bruger på biblioteket.

Låner du i forvejen e-bøger eller lydbøger på eReolen, så er det heller ikke noget problem. Ugebladene og magasinerne tæller nemlig ikke med i dit forbrug.

Så der er ikke nogen grund til at holde sig tilbage. Læs bare løs - dit bibliotek ønsker dig god fornøjelse!

Materialer