Jesper Lorentz Bertelsen
Jesper Lorentz Bertelsen

Indtil vanvid, indtil døden af Kirsten Thorup

Af Erla
11.06.20
Biblioteksleder Jesper Bertelsen læser alt fra Knausgaard til Jesper Stein.

Romanen foregår i 1942 hvor den danske krigsenke Harriet rejser til Tyskland for at opsøge det land og de idealer som hendes afdøde mand Gerhard har kæmpet for. Hun er fast besluttet på at bidrage til krigen og gøre gavn og hun flytter ind hos Gerhards officerskollega og hans danske kone som er en del af den nazistiske overklasse. Efterhånden går det op for hende at der gemmer sig tragedier og grusomheder under den blanke overflade i det fine hjem.

Bogen er umulig at lægge fra sig, den er spændende og medrivende fra første side og samtidig er den en tankevækkende skildring af al den galskab og fortrængning som førte Tyskland ud i krig med den allierede verden.