"Den italienske mester" af Tom Rachman

02.06.20
Bibliotekar Eva der finder gode bøger til læsekredse, anbefaler på e-reolen.
Materiale

Tom Rachman  : Den italienske mester

Tom Rachmans tredje roman ” Den italienske mester” beskriver kunstverdenen, men handler egentlig mest om en søn, der lever. Rachman skriver litterære bestsellere fulde af humor, tristesse og livets små og store dramaer.

Selv om kunst fylder meget, er bogens kerne en historie om en far søn-relation, der er både fascinerende og genkendelig, latterlig og rørende.

Vi møder Charles Bavinsky , som på mange måder er et undseeligt skvat. Han lever duknakket, tyndhåret og asocial i skyggen af sin far, der ikke forsømmer en eneste lejlighed til at banke søm i sønnens ligkiste. Alligevel og netop derfor slesker Pinch sig til sin  fars fortrolighed. Midtvejs i romanen sker der noget, der forrykker magtforholdet – en stille, men ikke desto mindre altoverskyggende hævn former sig ved et tilfælde.

I ”Den italienske mester” morer forfatteren sig kosteligt med at gøre grin med kunstverdenen, selvom ærindet ikke først og fremmest er satire, men det psykologiske portræt af forholdet mellem en tyrannisk kunstnerfar og en kuet søn.