De venstrehåndedes foreining af Håkan Nesser

18.03.21
Bibliotekar Kim kan godt lide at læse socialt og politisk engageret litteratur. Men ellers læser han en blanding af socialrealisme, magisk realisme og krimier (helst nordiske engagerede krimier).

Når man læser svenske Håkan Nessers krimier, kommer man jævnligt i tvivl om det vigtigste i romanerne er opklaringen af forbrydelserne - eller om det er beskrivelsen og analysen af forskellige skæve eksistenser, mennesker som ikke har haft det alt for let i deres opvækst/liv - og hvilke livsbegivenheder der kan ende med at føre dem frem til begå en forbrydelse. Således også i De Venstrehåndedes Forening, der som udgangspunkt har en gruppe mennesker, som fra barnsben er blevet stigmatiseret og mishandlet bare fordi de var venstrehåndede.