Udstilling: ordene er hoppet ud af bogen!

08.11.18
Gennem hele november kan du opleve udstillingen ’Et bord er et bord’ på biblioteket i Asnæs. Ved første øjekast ligner det en masse brædder, men kigger man nærmere efter, kan man se, at der på hvert bræt står et ord.

Ordene stammer fra Peter Bischels børnebog, der ligesom udstillingen hedder ’Et bord er et bord’ – men nu er ordene hoppet ud af bogen, og man kan sætte dem sammen på helt nye måder. 

Fra bog til nye meninger

Det er billedhugger Anders Bonnesen, der har lavet historien om til et kunstværk, der giver inspiration til leg og læring med ord. Han har taget alle ord fra novellen og præget hvert ord på et bræt. Det giver rigtig mange brædder, som man kan sætte sammen på et utal måder, hvor de danner rim og sætninger med nye meninger. 
Inspiration til leg og læring med ord. Anders Bonnesen har omdannet novellen ’Et bord er et bord’ af Peter Bichsel til et kunstværk. Han har taget alle ord fra novellen og præget hvert ord på et bræt. Det giver mange brædder, som børn og voksne kan arbejde med at danne rim, sætninger og som byggeklodser. 

Om novellen ’Et bord er et bord’

Novellen er oprindeligt skrevet af den schweiziske forfatter Peter Bicshel. Det er en kort novelle om kommunikation, sociale relationer og sprog. Novellen er for alle aldre. Den er også lavet som billedbog med Lillian Brøggers illustrationer. 

Praktisk om udstillingen

Udstillingen henvender sig både til børn og voksne, der har lyst til at bygge og lege med brædderne. 
I kan opleve udstillingen hele november måned på Asnæs Bibliotek.

 

Materialer
Reservér
  • Billedbog

Et bord er et bord

Af Peter Bichsel, Lilian Brøgger (2012)
Læs mere