Sommercamp 2019 med Forfatterskolen for unge

15.05.19
Er du mellem 12 og 22 år? Og kan du godt lide at skrive? Så er Forfatterskolen for unges sommercamp 2019 måske noget for dig.

Forfatterskolens sommercamp 2019 er fra d. 4. august til d. 8. august på FDF-lejren Klinteborg. Det ligger i sommerhusområdet Ordrup i Odsherred.

Hvem kan være med:
Du skal være 12-22 år for at kunne deltage. Du skal være vild med at skrive, og du skal være indstillet på, at skrive hele dagen samt indgå i et fællesskab omkring skrivning og litteratur med en masse andre unge.
I bliver delt op i hold efter alder. Og I bliver indkvarteret på værelser med 4-8 personer.
Holdene skiftes til at have køkkentjans. Vi hjælpes ad med madlavning og opvask. De yngste skal tidligere i seng end de ældste. Alkohol er ikke tilladt.

Pris:
Det koster 2000 kr. inkl. alt at komme med på sommercampen.
Hvis du bor i Forfatterskolens syv kommuner, får du 500 kr. i rabat.
Det er: Holbæk, Ringsted, Sorø, Slagelse, Kalundborg, Lejre og Odsherred.

Campleder: Anne-Marie Donslund, leder af forfatterskolen for unge.
Undervisere: Charlotte Weitze, Bodil El Jørgensen, Dy Plambeck, Malene Kirkegaard, Dorte de Neergaard m.fl.

Du kan læse mere om sommercampen og tilmelde dig her

Materialer