Forside spektrum serien

Praktikant Rikke anbefaler

Af Anna
27.01.22
Vi har været så heldige at Rikke som folkeskolepraktikant hos os i en uge, og i den forbindelse har hun skrevet nogle anbefalinger af gode bøger hun har læst. Rikke læser gerne ungdomsromaner, science fiktion og fantasy.

The Hunger Games
Katniss Everdeen er en helt almindelig pige fra distrikt 12, indtil den dag hun mælder sig som frivillig til Dødsspillet. Der sendes 24 deltagere ind i arenaen, men kun 1 kommer ud. En medrivende fortælling om den evige kamp om overlevelse, det splittede Panem og kampen for dem man holder af. Til dig der elsker YA, en medrivende science fiktion-roman eller er fan af Divergent-trilogien. Hvis du ikke kan få nok af The hunger games, kan du se filmene eller læse bogen som udspiller sig 64 år før Katniss deltagelse i Dødsspillet fra Snows synspunkt i En fortælling om sangfugle og slanger.

Det smaragdgrønne atlas
Vil du også kunne rejse i tiden ved hjælp af et hemmeligt Atlas, så tag med Kate, Michael og Emma på eventyr i Det smaragdgrønne atlas. Men pas på! Det kan være farligt at ændre i fortiden. I dette eventyr bliver du hvirvlet ind i kampen mod det onde, jagten på børnenes forsvundne forældre og de magtfulde bøger fra Begyndelsen. Bogen er fyldt med action, overnaturlige væsner, kærlighed og had. Den vækker minder om Harry Potter, Det gyldne kompas og Narnia.

Hex hall
Forestil dig at gå på en skole med hekse, feer, varulve, formskiftere og vampyrer. Det gør den unge heks Sophie Mercer. I Hex hall-teologien får vil lov at følge Sophie i hendes liv på Hecate hall, der er præget af mysterier, forelskelse, drama, venskaber og fjendskaber. Bogen er velskrevet helt ned til mindste detalje. Kan anbefales hvis du elsker Harry Potter-universet, eller hvis du er vild med overnaturlige verdner og et godt drama.

Spektrum
Hvis du gerne vil give dig i kast med science fiktion-genren eller mangler inspiration til din næste læseoplevelse, kan jeg stærkt anbefale Spektrum-serien. Den handler om en gruppe teenagere, med evnen til at rejse i tiden. Hver bog har hver sin hovedperson, så du kommer helt ind på livet af karaktererne. Det er en meget spændende og medrivende serie om tidsrejser, venskaber, forelskelse og drama. Bøgerne tager også fat på nogle af problematikkerne fra ungdommens verden.

Maple-mordene
Hvis du heller ikke kan få nok af den populære tv-serie Riverdale, kan jeg anbefale Maple-mordene af Micol Ostow. Her får du mulighed for at følge Archie, Betty, Jughead og Veronica i et helt nyt mysterie, da Riverdal Festdage bliver genoptaget efter 75 år. I forbindelse med festdagene åbnes Riverdales tidskapsel, der gemmer på en mørkere fortid end hidtil troet.

Materialer