Læs højt og snak om bogen

Af Anna
19.03.20
Her giver vi dig som er forælder til et barn under 6 år, en lynguide til det man kalder dialogisk læsning.

I virkeligheden betyder dialogisk læsning bare, at du taler sammen med dit barn om den bog I læser. Ideen er, at man læser den samme bog flere gange på en uge, og så taler I sammen om bogen på forskellige måder, leger lege inspireret af bogen og digter på historien. Du har måske hørt om dialogisk læsning før, og ved, at det tit handler om at få børnenes ordforråd til at vokse? Der er altid en gevinst ved at kigge i bøger og læse med dit barn. Selvom du kender ordene i bogen, er det ikke sikkert du bruger dem i dit eget sprog, men gennem højtlæsningen kommer ordene til dit barn gennem dig. Vi vil også gerne slå et slag for at du og dit barn bare får en hyggestund sammen når I taler om bogen. 

Måske er I allerede godt i gang med en masse højtlæsning hjemme hos jer?
Måske henter dit barn tit en bog og vil have en god historie? I snakker garanteret allerede om de bøger I læser, og om hvad der sker. Men uanset om I allerede læser højt, er gået lidt i stå eller aldrig er kommet helt i gang, så tror vi der vil gemme sig et par gode fif til jer i vores lille lynguide her.

Hvorfor er dialogisk læsning en god ide hjemme hos jer?

Når du taler med dit barn om den bog I læser, så får dit barn en masse nye ord og nye måder at bruge ordene på. Måske er dit barn så lille, at du slet ikke tænker det er stort nok til det her? Måske kan det slet ikke tale endnu? Intet problem - du kan sagtens læse dialogisk med dit barn lang tid før de faktisk kan føre en samtale i sætninger. Dit barns hjerne er i fuld gang med at lytte og lære, når du taler med dem. Du kan allerede nu mærke, at dit barn sagtens kan kende forskel på om du taler til dem eller med dem.

Hvis du har et lidt større og måske meget talende barn, så tænker du måske at de har bedre af at lære at kunne lytte stille til en historie end at tale om den. Dialogisk læsning er en rigtig god måde at få dit barn til at koncentrere sig om bogen og fortællingen på. Efterhånden som I har gjort det et par gange, så ved barnet også at de nok skal få lov til at snakke med om bogen, og alle de ideer og tanker den giver.

Det lyder som et projekt, det her. Det orker jeg ikke.

Når nu du læser videre, så bliver du måske lidt skræmt eller træt ved tanken om, at skulle forholde dig til al den her snak om at læse og snakke sammen på en bestemt måde. Måske synes du det lyder tidskrævende og som noget der skal planlægges? Til det vil vi først og fremmest sige; Det er vigtigere at læse end ikke at læse. Hvis det her ikke virker som en god ide hjemme hos jer, så bare læs på alle mulige andre måder. Det er der ikke noget forkert eller dårligt i.

Hvad er det så dialogisk læsning kan give dit barn?

Når i snakker sammen om bogens handling og billederne, så får dit barn mulighed for at bruge de ord som I lige har læst. Og når I snakker sammen om handlingen, så kan barnet også tænke videre over hvad der skete og hvordan det føles. I 2009 lavede man en undersøgelse som viser at “Ordforrådet stimuleres op til 6 gange mere ved samtaler med den voksne end ved ren oplæsning eller monologer fra voksen til barn.”

Okay – hvordan gør vi?

Men hvordan tilgår man egentlig den opgave dialogisk læsning er? Og hvordan undgår man at man ikke bliver skræmt fra at begynde, fordi det virker som en tidskrævende opgave, der skal planlægges?

En god måde at starte på, er at tale sammen om forsiden på bogen. Se på billedet sammen og spørg barnet hvad bogen mon handler om. Hvis det er lille barn, så er det bare dig der fører ordet. ”Se der er et pige der leger i en sandkasse. Mon hun er på en legeplads?”

Første gang er det en god ide, at I bare læser bogen ligesom når I ellers læser højt eller sidder med en billedbog. Ideen er, at I læser bogen flere gange –gerne 3 gange på en uge. Når I læser bogen efter den første gang, så snak om de billeder der i bogen undervejs. Hvad sker der på teksten og på billedet- er det det samme?

Måske sker der noget i bogen, som barnet selv kender? Prøv at spørge dem; Har du prøvet at være vred? Hvordan føles det? Hvad ville du have gjort? Prøv at stille åbne spørgsmål, som man ikke kan svare forkert på. Man kan heller ikke bare svare med et ja eller nej på åbne spørgsmål. Spørgsmål som ”Hvilken farve er hunden?” og ”Hvor mange fugle er der på billedet?” er udmærkede at bruge til helt små børn, men de opfordrer ikke til at man snakker videre om det. De kræver et kort, korrekt svar, som der ikke kan reflekteres videre over. Dialogisk læsning bliver godt når dit barn får lov til selv at tænke med over det der sker i bogen. De skal ikke testes i, om de har forstået bogens handling rigtigt, men bare have lov til selv at bruge de nye ord i nye sætninger.

Når I har læst bogen et par gange, så kan I lege eller lave noget der passer til bogen. I kan rydde op, bage boller, lege I er på skovtur, putte bamserne eller hinanden. På den måde mærker barnet både en lyst til at bruge de nye ord, og at I sammen har læst og hygget jer med noget I nu leger videre med. Det er guld værd for dit barns selvværd.

Og så er der en stor sidegevinst for dig. Når barnet har fået historien flere gange og I har talt en masse om den – så kan de faktisk læse historien for dig. Så læn dig tilbage og læg dig godt tilrette, nu er der pludselig nogen der gerne vil læse for dig.

Nu er det jeres tur: Find en god bog

På vores hjemmeside kan du hurtigt finde en masse gode bøger, som vi anbefaler til dig – find dem her. Du kan også downloade bibliotekets app ”Biblioteket” og finde gode bøger der – begge steder kan du bestille med det samme (dog er appen pt lukket for bestillinger, grundet situationen med Covid-19) og også se de digitale bøger hos e-Reolen og e-Reolen GO!, som er e-reolen specielt for børn og unge. Det er god ide, at du læser bogen selv først, så ved du om den er god at snakke videre om, og hvad der sker.

God læse- og snakke lyst!

Tags